At få ny protese er for de fleste en stor udgift, specielt hvis man kun har en folkepension. Der kan i flere tilfælde være mulighed for at få et tilskud fra Kommunen. Da der er flere forskellige tilskudsordninger, er jeg på klinikken gerne behjælpelig med at udfylde papirer og søge kommunen om tilskud. Her på klinikken har jeg en prisaftale med Kommunen, hvilket betyder, at De får den bedst mulige pris. Kommunen kan i visse tilfælde dække op til 85% af udgifterne til tandprotesen.
For de patienter som ikke har mulighed for tilskud fra Kommunen, eller mulighed for at betale behandlingen af en omgang, har Landsforeningen for Kliniske Tandteknikere (LKT) lavet en favorabel finansieringsordning. Denne giver Dem mulighed for, at afdrage på behandlingen helt uden renter og gebyrer.